Et budget, der holder
Et budget er ikke et forbud. Det er et overblik over, hvad der kommer ind, hvad der skal ud, og hvad der er tilbage at bestemme over.
Fire trin
- Indtægt efter skat. Brug det beløb, der faktisk lander på kontoen hver måned. Tag også andre faste indtægter med, fx børneydelse.
- Faste udgifter. Husleje, forsikringer, el og varme, transport, abonnementer, lån. Regn de udgifter, der kommer kvartalsvis eller én gang om året, om til et beløb pr. måned.
- Variable udgifter. Mad, tøj, gaver, fritid. Se på de sidste tre måneders kontoudtog for at finde et realistisk tal i stedet for et ønsketal.
- Opsparing. Sæt et fast beløb til side, gerne samme dag som lønnen kommer. Det, der aldrig når lønkontoen, bliver ikke brugt.
Budgetkontoen
Mange banker tilbyder en budgetkonto. Ideen er enkel: du lægger summen af alle årets faste regninger sammen og overfører en tolvtedel hver måned. Regningerne betales fra budgetkontoen, når de kommer, også selvom tre af dem falder i samme måned.
Fordelen er, at din lønkonto ser ens ud måned efter måned, og at kvartalsregninger ikke kommer bag på dig. Spørg din bank, hvordan deres budgetkonto fungerer, og om den koster noget. Du kan også selv oprette en almindelig konto og bruge den på samme måde.
Når budgettet ikke hænger sammen
- Begynd med de faste udgifter. Et abonnement, der opsiges, sparer hver måned uden at du skal huske det.
- Se på udgifter, der er steget gradvist, fx forsikringer, og spørg om prisen.
- Undgå at dække et hul i budgettet med kredit. Det løser måneden, men gør de næste dyrere.
- Har du gæld, du ikke kan overskue, kan du få gratis og anonym rådgivning hos en gældsrådgivning.